Der er få vinteroplevelser, der kan måle sig med den knitrende lyd af nysne under støvlerne og den blanke, spejlende overflade af en frossen sø. Ét skridt ud på isen kan føles som at træde ind i et eventyr - men det kan også være en billet til farezonen, hvis man ikke ved, hvad man laver.
Drømmer du om skøjteture i solnedgangen, isfiskeri med vennerne eller blot en genvej hen over søen? Så er første skridt at forstå, hvordan isen dannes, hvornår den bærer, og hvornår den bryder dig ned i det iskolde mørke. I denne guide samler vi den vigtigste viden, du behøver, før du tager det første skridt ud på vinterens naturarena.
Fra fysikken bag klar stålis til de officielle “Sikker is”-meldinger, praktiske tjeklister og livsvigtige sikkerhedsråd - vi giver dig det komplette overblik. Læn dig tilbage, mens vi klæder dig på til en tryggere og mere oplevelsesrig vinter under åben himmel.
Hvornår er isen sikker? Isens fysik og hvad der gør den stærk eller svag
Isens styrke bestemmes af en lang række naturlige faktorer, som konstant forandrer sig i løbet af vinteren. To isflader ser sjældent ens ud - eller bærer ens. Nedenfor får du det vigtigste overblik over istyperne og de kræfter, der gør isen stærk eller svag.
Istyper og deres bæreevne
| Istype | Kendetegn | Typisk bæreevne* |
|---|---|---|
| Klar is / stålis | Glasklar eller dyb blå. Dannet af vedvarende hård frost uden sne. | Stærkest pr. cm. Ca. 13 cm anses som sikkert for fodgængere. |
| Hvid is / sne-slush-is | Mat, mælkehvid. Opstår når sne smelter og fryser sammen med overfladen. | Kun ca. halvt så stærk som klar is. Skal derfor være markant tykkere. |
| Pukkelis / lagdelt is | Vekslende lag af klar og hvid is efter gentagne tø/frost-perioder. | Ujævn bæreevne - svage zoner der kan briste uforudsigeligt. |
*Bæreevnen afhænger også af temperatur, belastningsfordeling og om isen er fersk eller salt.
Sådan påvirker vejret og omgivelserne isen
- Frostgrader - langvarig frost (< -5 °C) bygger hurtigt klar is. Kortvarig eller svag frost giver tynd, porøs is.
- Vind - kraftig vind skubber vand rundt og kan bryde nydannet is. Let vind kan til gengæld ”røre” vandet og forsinke frysningen.
- Sne
- Fungerer som isolerende tæppe og hæmmer videre frysning.
- Tyngden presser isen ned; vand trænger op og danner svag hvid is.
- Sol - forårs- og vintersolens UV-stråler æder isen op nedefra ved lysspredning, selv i hård frost.
- Vandstand - store svingninger skaber spændinger og revner i ispladen.
- Strøm og bevægelse - gennemløb, kilder og fontæner bringer varmere vand til overfladen og river isen op indefra.
Hvorfor isen aldrig er ens - Svage zoner du skal kende
- Ind- og udløb - åer, drænrør og vandløb holder isen tynd pga. strøm og varmere vand.
- Broer, pæle og sten - absorberer varme og bryder ispladen mekanisk omkring sig.
- Kilder og spring - grundvandskilder har 4 °C året rundt og underminerer isen i cirkulære ”vagbølger”.
- Siv, rørskov og vegetation - mørke stængler optager solvarme og smelter isen lokalt.
- Pukler og mørke felter - indikerer ofte vand på isen eller tynd, rådden is.
Husk, at isen kan variere fra 20 cm tyk i søens læ-side til kun 4 cm nær en sivbræmme blot få meter derfra. Uanset kalenderdato er det derfor naturens egne tegn - ikke ønsket om en hurtig skøjtetur - der afgør, om isen er sikker.
Regler og officielle meldinger i Danmark: “Sikker is” og tykkelseskrav
Danmark har et ganske stramt regelsæt for færdsel på naturis. Udgangspunktet er enkelt: Du må kun betræde isen, når kommunen har erklæret den “Sikker is”. Alt andet betragtes som forbudt færden med risiko for både bøde og livsfare.
Kommunernes rolle - Sådan bliver isen erklæret sikker
- Teknisk forvaltning eller Park & Vej tager prøver flere steder på søen (typisk minimum 5-7 boringer pr. hektar).
- De måler isens tykkelse, struktur og homogenitet. Er der fx hvid “sneslush-is”, skal der foretages flere målinger.
- Når kravene er opfyldt, giver kommunen besked til politiet, som formelt kan godkende og offentliggøre isen som ”Sikker”.
- Der opsættes grønne skilte med teksten Sikker is. Mangler eller fjernes skiltet, er isen automatisk ikke længere sikker.
- Ved ustabil is eller optø røde skilte - Adgang forbudt - eller en hurtig melding på kommunens hjemmeside og sociale medier.
Officielle minimumstykkelser
| Aktivitet / belastning | Klar stålis (ferskvand) | Hvid is / sneis | Brak- & saltvand* |
|---|---|---|---|
| Fodgænger / langsom skøjteløb | ≥ 13 cm | ≥ 18 cm | ≥ 15-18 cm |
| Små grupper < 5 personer (fx isfiskere) | ≥ 18 cm | ≥ 25 cm | ≥ 20-25 cm |
| Håndtrukket pulk/kælk | ≥ 20 cm | ≥ 30 cm | ≥ 25-30 cm |
*Brak- og saltvand binder mindre is og indeholder små kanaler med saltlage. Derfor skal isen være tykkere, og kommuner erklærer sjældent fjorde og kystområder som “Sikker is”.
Ferskvand vs. Brak-/saltvand - Hvad er forskellen?
- Ferskvand: Fryser ved 0 °C og kan danne stærk, klar stålis, der bærer relativt høje belastninger.
- Brakvand: Frysepunktet ligger lavere (-0,5 °C til ‑1,5 °C) og isen indeholder luftbobler og saltlommer, som svækker strukturen.
- Saltvand: Meget sjældent “Sikker is” i Danmark - kræver lange frostperioder (< ‑5 °C i uger) og konstant fravær af vind og strøm.
Huskeliste før du går ud
1) Tjek kommunens hjemmeside eller app, 2) kig efter de grønne skilte, 3) læs seneste vejrprognose. Er der den mindste tvivl, så vend om - for isen er først sikker, når den er erklæret sikker.
Tjeklisten i felten: sådan vurderer og måler du isen trin for trin
Uanset om du er på vej ud for at skøjte, fiskes eller bare nyde vinterlandskabet, gælder én hovedregel: kontrollér isen hele vejen - ikke kun dér, hvor du går ud.
- Pak det rigtige grej hjemmefra
- Isbor eller isborea / isøxe
- Ispigge om halsen
- Kasteline (15-20 m)
- Målebånd eller tommestok
- Reservehandsker + mobil i vandtæt pose
- Scan isens farve og overflade, før du træder ud
Isens udseende Hvad det tyder på Klar, mørkeblå/sort is Stålis - den stærkeste type Mælkehvid, mat is Hvidis/sneis - op til 50 % svagere Striber, sprækker, gule eller brune pletter Smeltevand eller organisk materiale - svag zoner Våde pletter eller blank, glasagtig overflade Tøvejr: bærende evne reduceres hurtigt - Lav det første borhul ved bredden
Bor et hul 1-2 m fra land, mål tykkelsen, og gentag 5 m længere ude. Er isen ensartet og mindst 13 cm klar is (18 cm hvidis) for fodfærdsel? Hvis ikke, vender du om. - Gentag målingen med jævne mellemrum
- Bor et hul hver 20-30 m eller ved ethvert tydeligt skift i isens udseende.
- Stik tommestokken lodret ned - aflæs den tykkeste samlede is, ikke vand-/slushlagene.
- Før logbog i mobilen eller på papir, så du kan følge udviklingen næste dag.
- Hold afstand mellem personer og udstyr
- Gå i enkeltkolonne med mindst 2-3 m mellemrum.
- Stands aldrig alle samme sted - spred vægten, når I hviler.
- Lad pulke, kælk og grej glide bag dig; træk ikke side om side.
- Undgå de klassiske risikozoner
- Ind- og udløb, dræn og kildevæld
- Broer, pæle, stenrevler og sivbælter
- Mørke plamager (tyder på tynd is eller slush under)
- Områder med strøm eller udsivning under isen
- Lyt og observer hele tiden
- Hule eller gnavende lyde (”bom-bom”) kan være advarsel om spændinger.
- Revner, der spreder sig i stjerneform, betyder øjeblikkelig retræte.
- Vand, der siver op i borehullerne, indikerer at isen trykkes ned - gå tilbage samme vej.
- Vend om ved den mindste tvivl
Is skal føles sikker, ikke spændende. Bliver du usikker på tykkelsen, vejret ændrer sig, eller dagslyset svinder: stop, vend om og brug samme spor tilbage.
Med denne tjekliste minimerer du risikoen for ubehagelige overraskelser og øger chancen for en sikker dag på isen.
Sikkerhed og beredskab: udstyr, adfærd og hvis isen brister
| Udstyr | Derfor er det vigtigt | Sådan bæres/opbevares det |
|---|---|---|
| Ispigge / isdupper | Giver greb i isen, så du kan trække dig op. | Hæng rundt om halsen - de skal kunne nås med én hånd. |
| Kasteline (15-25 m) | Til at redde andre uden selv at gå ud på den svage is. | Bæres over skulderen eller i ydre lomme; enden fast i håndled/rygsæk. |
| Mobiltelefon i vandtæt pose | Muliggør alarmopkald (112) efter en gennemisning. | I inderlomme tæt ved kroppen for at holde batteriet varmt. |
| Rygsæk m. hofte- & brystrem | Fungerer som flydeelement (luftfyldt) og holder hovedet over vand. | Gå med løsnede remme, så du kan droppe den, hvis den trækker dig ned. |
| Ekstra tørt tøj + håndklæde | Nedsætter risiko for hypotermi efter redning. | I vandtæt pakkepose øverst i rygsækken. |
| Termokande m. varm drik | Hjælper med langsom, indre genopvarmning. | I rygsækkens side- eller toplomme. |
Turplan & makkerprincip
- Planlæg ruten: Undgå ind- og udløb, sivbælter, broer og kendte strømsteder.
- Informer hjemmefronten: Del tidspunkt, rute og forventet retur.
- Makkerskab på isen:
- Gå aldrig alene. Gå med 2-3 m mellemrum, så ikke alle belaster samme felt.
- Aftal signaler: ét langt fløjt/råb = stop; flere korte = fare.
- Hold øje med hinanden: Hyppige visuelle tjek af overflade, revner og mørke pletter.
Hvis isen brister - Din egen redning i 6 trin
- Bevar roen & kald højt. Panik koster energi. Tilkald hjælp med det samme.
- Vend dig mod det sted, du kom fra. Her bar isen dig lige før.
Brug ikke albuerne - isen skæres i stykker; brug ispiggene til at få bid. - Flyd horisontalt. Spark kraftigt med benene og træk dig op på maven som en sæl.
- Rul væk fra hullet. Først når isen føles stabil, kan du kravle - stå ikke op før >10 m fra hullet.
- Fjern vådt tøj & tag tørt på. Gå i læ. Brug makkers ekstra lag, vind-/regnjakke eller nødslag.
- Søg hjælp. Ring 112 hvis ikke allerede gjort, og kom til varm bil, hus eller shelter.
Redning af andre uden at blive offer selv
- Ring 112 først. Giv position via 112-app’en.
- Hold afstand til hullet. Læg dig fladt ned for bedre vægtfordeling.
- Reach - Throw - Row:
- Ræk en gren, ispigge eller skaftet af en skovl frem.
- Kast kasteline, hundesnor eller tøjslynge.
- Har I adgang til kano/båd: skub den ud som flydende redningsplatform.
- Træk personen vandret op og lad vedkommende rulle væk fra hullet.
- Isoler & opvarm langsomt: Fjern vådt tøj, giv tørre lag, varm drik (ikke alkohol), hold personen vågen.
Efter gennemisning - Håndtering af nedkøling
- Let til moderat nedkøling (32-35 °C): rystelser, bleg, træt - giv ekstra lag tøj, søg læ, varm drik.
- Alvorlig nedkøling (<32 °C): sløv, snøvlen tale, eventuel bevidstløs - akut 112, læg i sideleje, undgå voldsom bevægelse, isolér med tæpper eller sovepose.
- Ingen hurtig genopvarmning i bad eller sauna! Risiko for kredsløbskollaps.
Med det rette udstyr, en gennemtænkt turplan og klare rollefordelinger kan du nyde dansk vinteris med en solid sikkerhedsmargen - og redde både dig selv og andre, hvis uheldet alligevel er ude.