Reglerne for bål i Naturstyrelsens skove forklaret

Der er få ting, der emmer mere af dansk friluftshygge end flammernes knitren, duften af tørt brænde og snobrød, der langsomt bliver gyldent over gløderne. Men idyl kan hurtigt blive til både bøvl og bøde, hvis man ikke kender de regler, der gælder for åben ild i Naturstyrelsens skove.

Hvor må man egentlig tænde et bål, hvornår er det helt forbudt, og hvad er forskellen på en indrettet bålplads og en primitiv lejrplads? I denne guide dykker vi ned i lovgivningen, de praktiske hensyn og alle de små “det vidste jeg ikke!”-detaljer, så du trygt - og lovligt - kan tænde næste lejrbål uden at sætte hverken naturen eller dig selv i fare.

Vi starter med de grundlæggende regler for bål i statslige og private skove, fortsætter med tips til sikker båloptænding og runder af med god bålskik, ansvar og potentielle sanktioner. Så snup en kop kaffe, læn dig tilbage, og lad os gøre dig klar til at tænde bål med ro i sjælen.

Hvor og hvornår må du lave bål i Naturstyrelsens skove?

Indrettede bålpladser, lejr- og primitive overnatningspladser

I Naturstyrelsens statsskove er bål som udgangspunkt kun tilladt på faste, indrettede bålsteder-typisk en stensat cirkel, grillrist eller bålgryde. Du finder dem:

1. På lejrpladser (spejder- og lejrskolepladser) med borde/bænke og brænde i rammer.
2. På primitive overnatningspladser (shelters, fri teltning-arealer), hvor der kan være et lille bålsted. Hvis der ingen bålsted er, er ild forbudt.
3. Langs naturstier og ved skovlegepladser, hvor Naturstyrelsen har opsat grill- og bålområder.

Tjek udinaturen.dk-kortet, lokale opslag eller forvaltningsplanen for at se, om en plads har officiel bålzone, eller om der er særlige vilkår (førstehjælpsspand, askeskovl, tidsbegrænsning m.m.).

Statsskov kontra privat skov

Afbrændingsforbud og regionale forskelle

• Alle former for åben ild forbydes, når beredskabet eller kommunen udsteder afbrændingsforbud eller skærpet tørkevarsel.
• Forbuddet gælder også grill, stormkøkken, gas- og spritbrændere, medmindre anden meddelelse gives.
• Reglerne kan variere fra kommune til kommune - læs altid den konkrete bekendtgørelse.

Brænde - Hvad må du samle og medbringe?

• Du må samle nedfaldne, tørre grene på jorden til det bål, du tænder her og nu.
• Det er forbudt at fælde træer, knække friske grene eller fylde bilen med brænde til senere brug.
• Medbragt brænde (savet, kløvet træ eller briketter) er tilladt, men: undgå malet/behandlet træ, og tag resterne med hjem.

Sæson- og naturhensyn

For at beskytte dyreliv og sårbare habitater kan Naturstyrelsen midlertidigt indføre ekstra restriktioner:

• 1. marts - 15. juli: Yngle- og rugetid. Særligt strenge regler i strandeng, rørskov og fuglereservater.
• Heder, klitter og nåleskov har høj brandrisiko året rundt; her kan bålpladser være lukkede selv uden generelt afbrændingsforbud.
• Strandbredder (10-meter-zonen) er normalt bålfrie, medmindre kommunen har anlagt offentligt grill- og bålsted.

Tjek aktuelle forhold før du tænder en gnist

1. Besøg naturstyrelsen.dk eller udinaturen.dk for lokale driftsmeldinger.
2. Se brandfare.dk eller DMI’s app for dagens brandfareindeks.
3. Tjek skilte og opslag på parkeringspladsen eller ved lejrpladsen - de overtrumfer generelle vejledninger.
4. Er du i tvivl, så ring til 112 i nødsituationer eller kontakt Naturstyrelsens lokale enhed for afklaring.

Holder du dig til ovenstående retningslinjer, er du godt på vej til et sikkert og lovligt bål - og et skovbesøg med god samvittighed.

Sikkerhed, ansvar og god bålskik: sådan gør du det rigtigt

1. Vurder underlaget: Vælg et fast, mineralrigt underlag (grus, sand, bar jord eller eksisteret bålfad). Undgå tør skovbund, mos, tuer og synlige rødder, der kan ulme længe efter du er gået.
2. Tjek vind- og vejrforhold: Blæsende dage øger gnistspredningen. Hold ekstra afstand til teltdug, træer og tørre græsarealer - minimum 3 m i stille vejr, mere ved vind.
3. Hold det småt: Et lejr­bål til madlavning behøver sjældent være større end en håndbold. Jo mindre bål, jo mindre risiko og jo færre gløder at slukke.
4. Brug kun tørt, rent træ: Fugtigt træ ryger kraftigt og kan gnistre; imprægneret eller malet træ udleder giftige dampe. Brug nedfaldne grene fra pladsen eller medbragt pejsebrænde.

Forebyg spredning - Sådan sikrer du bålet

• Brug helst etableret bålsted eller bålfad. Byg ikke nye stenringe uden god grund.
• Ryd en brændbarheds­fri zone på ca. 1 m rundt om bålet; fjern blade, kviste, lyng og tørre græsstrå.
• Hav slukningsmiddel klar: En spand vand (10-15 l), våd sandjord eller en presset vandflaske. Brug aldrig tørre grene til at slå på flammerne - gnisterne kan sprede sig.
• Forlad aldrig et glødende bål - heller ikke “bare ét minut” efter børnenes ekstra pølse.

Slukning, oprydning og sporløs færdsel

Når sidste glød er brugt:

1. Hæld rigeligt vand over bålet, mens du omrører gløderne med en pind.
2. Fortsæt til asken er håndkold. Damp eller knitrende lyde betyder, at bålet stadig er varmt.
3. Spred de våde kulrester i bålringen eller i et eksisterende askebålshul. Dæk ikke med jord - det kan isolere varme gløder.
4. Fjern eventuelle madrester og emballage. Målet er, at næste gæst ikke kan se, at du har været der.

Hensyn til natur og andre gæster

• Placér bålet, så røgen generer mindst muligt. Røg ned ad vindretningen kan forpeste nabolejren.
• Hold ro om aftenen - knitrende bål er hyggeligt, høj musik er det ikke.
• Respekter fugle- og dyreliv i skumring og morgengry. I yngle-/brunsttid kan uventet støj stresse dyrene.
• Ved afbrændingsforbud gælder forbuddet ofte også gas- og spritbrændere. Læs lokale opslag eller Naturstyrelsens hjemmeside.

Dit ansvar - Og konsekvenserne, hvis det går galt

Er du det mindste i tvivl, ring til 1813 (Brandfare.dk infolinje) for råd om brandfare, eller 112 ved akut brandfare.

Naturstyrelsens lokale enheder svarer også gerne på spørgsmål om særlige regler og bålpladser - find kontaktoplysninger på naturstyrelsen.dk.