Bruger du din have nok - eller kun få dage om året?
Haven er stedet, hvor du kan samle vennerne til kongespil, tage på telttur med børnene eller koble af med havearbejde. Men haven bør ikke kun være et aktivitetsområde, men også en ”udendørs stue”, hvor du lader batterierne op.
Valget af havemøbler og loungesæt spiller en afgørende rolle for stemningen, især når de saftige bøffer og den iskolde rosévin skal serveres udendørs. Men hvad skal du egentlig vælge? Hvornår giver træ mening frem for plast, og er størst altid bedst?
Havemøbler i plast, træ eller polyrattan?
Vil du bruge sommer efter sommer på at male dine træmøbler? Eller foretrækker du at hente dine havemøbler direkte fra garagen og ud på terrassen, uden du skal tænke på vedligeholdelse? Havemøbler handler først og fremmest om at vælge ud fra din personlige smag, men én ting er æstetik, noget andet er praktik.
Træmøbler er et organisk materiale og bidrager med stor varme til havemiljøet. De passer perfekt ind i de ”kolde” miljøer, hvor der er brug for blødere visuelle detaljer, men også til gårdlignende miljøer med fokus på hygge og harmoni.
Træ kræver dog løbende vedligeholdelse såsom maling, træbeskyttelse og oliering, så du bibeholder både farve og træets struktur. Solens stråler kan nemt både blege træfarven og forårsage udtørring. Træet kan også sprække grundet fugt, hvis du f.eks. placerer dine havemøbler direkte på græs.
Ønsker du vedligeholdelsesfrie havemøbler, kan du vælge materialer som aluminium eller polyrattan og plast. De er lette, nemme at flytte rundt på og kræver minimal pleje, men har ofte ikke samme levetid eller naturlige udtryk som træ.
Hvor stort et loungesæt skal du vælge?
Det er relativt nemt at bringe den sydlandske stil med hjem til Danmark. Vælger du lækre loungesæt med tykke hynder, kan du hurtigt optimere siddekomforten. Så mens klassiske havemøbler spiller på en mere oprejst siddeposition rundt om havebordet, sigter loungesæt i langt højere grad på sofafunktionen, hvor du nærmest ligger (halvt) ned.
Du skal derfor gøre op med dig selv, hvilken type komfort du ønsker. Husk også, at loungesæt fås i mange størrelser, men typisk fylder de en del mere i landskabet. Har du stadig plads til at bevæge dig frit rundt på terrassen eller græsset efter placering af møblerne?
Tag højde for det danske vejr
Du skal altid være forberedt på, at vejret i Danmark lynhurtigt skifter. Så supplér gerne med en hyndeboks eller overtræk til havemøbler, så du slipper for drivvåde hynder, når regnen endelig slipper sit tag.
Det kan også være en god idé at købe både parasolfod, bålstativer eller alternativt en terrassevarmer. Denne type havetilbehør er med til at forlænge sommeraftenerne og underbygge dén stemning, du går efter med dine havemøbler.
En have med fokus på velvære
Havemøbler og ekstraudstyr kan være en dyr investering her og nu, men det er også en investering i personlig velvære. De rigtige havemøbler og loungesæt hjælper dig f.eks. med at få masser af frisk luft og gavnlige D-vitaminer fra solens stråler, da du sandsynligvis får endnu mere lyst til at opholde dig ude i din grønne oase, og ofte på forskellige måder.
De rigtige havemøbler kan blive forskellen på en have, du sjældent bruger – og én, du opholder dig i stort set hver dag.